Kilder – Kapitel 5

Kapitelvise kilder (APA).

• World Health Organization. (2019). International classification of diseases for mortality and morbidity statistics (11th revision; ICD-11 MMS). Geneva: World Health Organization.
  om: WHO’s ICD-11 er den internationale diagnoseklassifikation og beskriver bl.a. PTSD og kompleks PTSD under “Disorders specifically associated with stress”, inkl. funktionskrav.
  relevans: Understøtter skelnen mellem PTSD og kompleks PTSD og giver et officielt klassifikationsgrundlag for begrebet “kompleks” traumereaktion.
• American Psychiatric Association. (2014). Diagnostiske kriterier DSM-5: håndbog. (Dansk reference to the diagnostic criteria from DSM-5). Virum: Hogrefe Psykologisk Forlag. (Se også: American Psychiatric Association. (2013). Diagnostic and statistical manual of mental disorders (5th ed.; DSM-5). Washington, DC: American Psychiatric Association.)
  om: DSM-5/DSM-5-TR-systemet angiver diagnostiske kriterier og symptomklynger (bl.a. for PTSD) samt tids- og funktionskriterier til klinisk brug.
  relevans: Som kontrast til ICD-11: DSM-5 opererer ikke med en selvstændig kompleks PTSD-diagnose, hvilket skærper diskussionen af traumers bredde og kompleksitet.
• Herman, J. L. (1995). I voldens kølvand: Psykiske traumer og deres heling. (Trauma and recovery, 1992). København: Hans Reitzels Forlag.
  om: Klassiker om traumereaktioner, dissociation og helingsprocesser; beskriver en faseopdelt tilgang til recovery med vægt på sikkerhed, erindringsbearbejdning og genopbygning af relationer/mening.
  relevans: Fokus på relationelle traumer – og på hvorfor regulering, tryghed og gradvis integration ofte er nødvendige for varig bedring. En fantastisk bog. Den beskriver også traumer socialt og kulturelt og giver dermed et menneskeligt og samfundsmæssigt blik på traumer, som rækker ud over mit ærinde i denne bog. En i høj grad anbefalelseværdig bog. Klart i min top 5 over vigtige bøger.
• Freyd, J. J. (1996). Betrayal trauma: The logic of forgetting childhood abuse. Cambridge, MA: Harvard University Press.
  om: Introducerer “betrayal trauma”-perspektivet, hvor overgreb fra nære omsorgspersoner kan føre til strategier (fx opmærksomheds- og hukommelsesprocesser), der beskytter afhængighedsrelationen.
  relevans: viser hvordan det er ikke er usædvanligt for børn at ignorere aspekter som ellers vil forringe deres evne til at fungere i deres essentielle relationer
• Ferenczi, S. (1949). Confusion of tongues between adults and the child: The language of tenderness and of passion.. The International Journal of Psycho-Analysis, 30, 225–230. (Original work published 1933.)
  om: Klassisk traumetekst om hvordan barnets behov for tryghed kan mødes af voksnes grænseoverskridelse, og hvordan omgivelsernes respons kan få afgørende betydning.
  relevans: Underbygger pointen om, at benægtelse/tavshed/afvisning kan forværre traumets skade ved at efterlade barnet alene uden validering og hjælp.
• Siegel, D. J. (2002). Sindets tilblivelse og udvikling. Aarhus: Klim. (Engelsk udgave: Siegel, D. J. (2020). The developing mind (3nd ed.). New York, NY: Guilford Press.)
  om: Sammenfatter udviklingspsykologi, tilknytning og neurovidenskab og beskriver, hvordan hjernen/sindet formes i samspil, samt hvordan integration og selvregulering udvikles.
  relevans: Relevant for koblingen mellem tidlige relationer, regulering og senere sårbarhed over for traumereaktioner samt for forståelsen af “integration” som helingsmål.
• Porges, S. W. (2011). The polyvagal theory: Neurophysiological foundations of emotions, attachment, communication, and self-regulation. New York, NY: W. W. Norton & Company.
  om: Præsenterer polyvagal teori om det autonome nervesystems reguleringssystemer, neuroception og sammenhængen mellem fysiologi, følelser og socialt engagement.
  relevans: Støtter beskrivelserne af kamp/flugt/frys og hvorfor tryghed, samregulering og kropslig ro kan være centrale mekanismer i traumebehandling.
• Rizzolatti, G., & Craighero, L. (2004). The mirror-neuron system. Annual Review of Neuroscience, 27, 169–192.
  om: Oversigtsartikel om spejlneuronsystemet og dets mulige rolle i handlingforståelse, imitation og koblingen mellem perception og motorik.
  relevans: omhandler spejling i relationer og hvordan kropslige/samspilsmæssige signaler kan påvirke følelsesregulering og reaktionsmønstre efter traumer.
• Shapiro, F. (2018). Eye movement desensitization and reprocessing (EMDR) therapy: Basic principles, protocols, and procedures (3rd ed.). New York, NY: Guilford Press.
  om: Standardværk om EMDR-terapiens teoretiske grundlag, behandlingsplanlægning og protokoller, inkl. gennemgang af evidens og kliniske anvendelser.
  relevans: Bruges som eksempel på en struktureret, traumespecifik metode til bearbejdning af belastende erindringer og fastlåste reaktioner.
• Cohen, J. A., Mannarino, A. P., & Deblinger, E. (2017). Treating trauma and traumatic grief in children and adolescents (2nd ed.). New York, NY: Guilford Press.
  om: Manualbaseret fremstilling af TF-CBT til børn/unge med forældreinddragelse, coping-færdigheder, traumefortælling (trauma narrative) og arbejde med sorg/tab.
  relevans: Et eksmepel på en et evidensbaseret, struktureret forløb ved udviklingstraumer og når barn/familie påvirkes bredt af traume og tab.
• van der Kolk, B. A. (2019). Kroppen holder regnskab: Hjerne, psyke og krop i heling af traumer. (The body keeps the score, 2014). Aarhus: Klim.
  om: Sammenfatter traumatologiens udvikling og forskning i hvordan traumer påvirker hjerne, krop og selv, samt gennemgår forskellige veje til behandling (relationelt, kropsligt og erindringsarbejde).
  relevans: Understøtter betoningen af, at traumer ikke kun er “mindet”, men også ses i fysiologi, kropssansning og tilknytning – og at heling ofte kræver flere spor.
• Moreno, J. L. (1946). Psychodrama (Vol. 1). Beacon, NY: Beacon House.
  om: Grundbog i psykodrama som erfarings- og rollearbejde, hvor handling, spontaneitet og relationelle scener bruges terapeutisk til indsigt og forandring.
  relevans: Beskrivelser af “genopførelser” og muligheden for at arbejde kropsligt/handlingmæssigt med traumer gennem roller, nye perspektiver og korrigerende oplevelser.
• Schwartz, R. C. (1995). Internal family systems therapy. New York, NY: Guilford Press.
  om: Introducerer Internal Family Systems som model af indre “dele” (parts) og et kerne-Selv, med fokus på beskyttelsesstrategier, indre konflikter og helende relation til delene.
  relevans: Relevant for arbejde med skam, forsvar og fragmentering efter traumer samt for en ikke-patologiserende ramme for indre dynamik og integration.
• Schwartz, R. C., & Sweezy, M. (2019). Internal family systems therapy (2nd ed.). New York, NY: Guilford Press.
  om: Opdateret IFS-fremstilling med kliniske retningslinjer, cases og forfinet arbejde med komplekse problemstillinger, herunder traumer og dissociation.
  relevans: Underbygger et praktisk fokus på gradvis bearbejdning og integration, når traumer viser sig som indre dele, beskyttelse og fastlåste reaktionsmønstre.