Psykologiens praksis
Psykologiens praksis – en grundbog i følelser, traumer og heling samler den praktiske psykologi i ét sammenhængende billede. Bogen giver et fælles fagligt grundlag for at forstå diagnoser og psykiske vanskeligheder som udtryk for dybere dynamikker i følelser, krop, traumer og tilknytning – frem for som isolerede fejl i individet.
Første del etablerer et menneskesyn og et psykologisk kort, hvor mennesket ses som grundlæggende funktionelt og selvregulerende, og hvor følelser betragtes som allierede, ikke fjender. Midterdelen udfolder et bredt traumesyn og viser, hvordan traumeforståelse kan organisere og nuancere psykiatriske diagnoser.
I bogens sidste del anvendes rammen på personlighedsforstyrrelser, afhængighed, angst og depression, så disse tilstande kan forstås som meningsfulde reaktioner på livsvilkår, tab og erfaringer – og som udgangspunkt for heling snarere end som udtryk for et “defekt” menneske.